• Nyhed

Ambitiøse Mané: Vil være verdens bedste

Sadio Mané, Liverpool FC
Getty Images
Annonce

Sadio Mané bliver bare bedre og bedre for Liverpool, og senegaleseren er klar til endnu mere

Mohamed Salah har for mange været Liverpools største stjerne i de sidste sæsoner, men angrebskollegaen Sadio Mané har lige så stille overhalet egypteren. Det kunne man se ved denne uges Ballon d’Or-prisuddeling, hvor Mané tog fjerdepladsen i afstemningen med mange flere point end Salah på femtepladsen.

Senest scorede senegaleseren et flot mål og spillede en fremragende kamp, da Liverpool slog Everton med 5-2 i midtugen, og han er klar til at udvikle sig endnu mere.

“Jeg er meget stolt og glad for at blive nummer fire i verden. Jeg kigger fremad, og hvorfor ikke blive nummer et en dag, måske?” udtaler Mané ifølge Goal.

“Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at vinde Champions League og Premier League med Liverpool, og så får vi at se,” tilføjer han.

Sadio Mané og Liverpool skal lørdag på besøg hos Bournemouth. Der er kampstart kl. 16.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.