Amini brager AGF mod toppen af Superligaen

Mustafa Amini, AGF

De to hold gav god underholdning, da de kæmpede om at skubbe den anden væk fra subtoppen af Superligaen

Alt omkring kampen mellem OB og AGF var en topkamp værdig. Spillet, underholdningen, stemningen. De to hold jagtede også de tre point, og det blev David Nielsens tropper, der igen tog dem

Gæsterne fra Aarhus lignede i første halvleg et hold, der kæmpede om guldet i denne sæson. Spillet var i topklasse, og man skal lang tid tilbage før man har brugt disse ord om AGF. Men det er fuldt fortjent.

Deres offensiv løb omkring boldholderen har skabt problemer for mange, og det gjorde de også med OB. Ikke overraskende var det Mustapha Bundu, der fik bolden i dybden. Han driblede udenom Oliver Christensen, men han kom ud af balance i skudøjeblikket. Det samme gjorde Oliver Lund også, da han skulle redde den inde på stregen, og bolden trillede i mål.

Mads Emil Madsenvideo

Silkeborg-boss åbner for salg af profil til AGF

Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker, vil ikke afvise, at oprykkerne ender med at sælge Mads Emil Madsen til AGF 

OB var ikke uden chancer i de første 45 minutter. Lund var selv tæt på, da han opsamlede en andenbold, som han prøvede at føle over til modsatte stolpe uden held.

Efter pausen trådte værter mere i karakter. De fik skubbet op, mens AGF faldt villigt tilbage. Det overtag fik de udnyttet, da Moses Opondo fik udlignet. Tv-billederne viste, at det måske var med armen, men det var svært at se.

Udligningen fik kampen til at boble lidt ud. Begge virkede tilfredse med det ene point, men så bragede Mustafa Amini ind. På et tordenbrag sendte han AGF i front med et kvarter igen, og nu fik OB travlt. Det tætteste var et hovedstød fra Alexander Juel Andersen, der snød flere på stadionet, men den gik ikke i mål. Dermed tager AGF endnu en sejr med hjem.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her