• Transfer

Anderlecht eller Dortmund? Bundu spottet i lufthavnen

Mustapha Bundu, AGF
Getty Images
Annonce

Mustapha Bundu er på vej væk fra AGF, og nu tyder det på, at Anderlecht kan blive stjernens nye arbejdsgiver i næste sæson

Med 10 mål og 11 assists i 31 optrædener på tværs af alle turneringer for AGF har Mustapha Bundu været blandt Superligaens helt store stjerner i denne sæson, og der er da heller ikke meget, der tyder på, at han stadig vil være at finde på disse breddegrader efter sommerferien.

AGF skulle nemlig være ganske indstillet på at sælge Bundu og håber i den forbindelse at indkassere omkring 20 millioner kroner. Og destinationen kan meget vel være den belgiske storklub Anderlecht, der menes at ligge forrest i feltet. Det skriver Ekstra Bladet.

De rygter har fået markant ny næring fredag, hvor Bundu blev spottet i Billund lufthavn sammen med sin agent, John Sivebæk. Her ventede de to på et fly til netop Bruxelles, men den tidligere landsholdsspillers ansigtsmaske med Borussia Dortmunds logo på har nu skabt spekulationer om, at den tyske storklub også kan være inde i billedet. Se billedet nedenfor og døm selv.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.