• Udtalelse

Anfører jagter top-6 – Sammen med 11 andre hold

Esbjerg fB vs FC Nordsjalland - Danish Superliga
Annonce

Nicolai Larsen og FC Nordsjælland har et klart mål om at komme i top-6, men anføreren er klar over, at konkurrencen bliver benhård

Superligaens forår venter lige rundt om hjørnet, og klubberne kan derfor snart se en ende på en lang vinterpause.

Mange af klubbernes helt store mål for sæsonen er at sikre en plads i top-6, og det er det også for FC Nordsjælland. De ligger pt. på en syvendeplads i Superligaen, men det kan allerede ændres efter den kommende runde.

Der er nemlig kun fem point til forskel fra Brøndby IF på fjerdepladsen og så OB på niendepladsen.

Anfører Nicolai Larsen er derfor klar over, at målet om top-6 kræver gode præstationer fra start af.

“Første delmål er selvfølgelig top-6. Det delmål deler vi jo stort set med 11 andre hold, da det vel kun er FCM og FCK, der føler sig sikre. Men vi skal med i det mesterskabsspil, det er klart. Derfor er de første seks forårskampe ekstremt vigtige,” siger Nicolai Larsen til klubbens hjemmeside.

FC Nordsjælland sparker foråret i gang på søndag, hvor de AC Horsens.