• Udtalelse

Anklage: Juventus og Ronaldo har løjet om corona-regler

Annonce

Den italienske sportsminister tror ikke på, at Cristiano Ronaldo har overholdt corona-reglerne i forbindelse med transporten hjem til Torino

Cristiano Ronaldo blev inden Portugals seneste Nations League-kamp mod Sverige testet positiv for coronavirus, og han måtte derfor gå i isolation.

Det betød også, at Ronaldo ikke umiddelbart kunne komme hjem til Torino, men Juventus oplyste onsdag, at man havde fragtet verdensstjernen tilbage til Italien med et privatfly, hvilket var godkendt af myndighederne.

Men det stiller Italiens sportsminister, Vincenzo Spadafora, nu spørgsmålstegn ved, da han intet kender til den omtalte tilladelse. I stedet tror han, at Juventus og Ronaldo har brudt isolationsreglerne.

“Ja, det tror jeg, hvis der ikke har været nogen specifik tilladelse fra sundhedsmyndighederne,” udtaler ministeren til Rai Sport.

Juventus-præsident Andrea Agnelli har dog i dag forsikret, at der ikke er sket brud på corona-reglerne.

Cristiano Ronaldo misser med stor sandsynlighed de kommende tre kampe for Juventus.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.