• Reaktion

Arsenal-legende har fået nok efter racistiske beskeder

Getty Images
Annonce

En 12-årig dreng har fået blodet i kog hos Premier League-legenden Ian Wright, der fremviser en række racistiske beskeder, som han har modtaget

Ian Wright er blandt de største spillere både i den engelske Premier League og på det engelske landshold. Han er i dag 56 år og er ekspert hos BBC Sport, men noget har bragt den ellers normalt rolige mands blod i kog.

Der er nemlig en dreng på 12 år, der igen og igen har sendt ham både racistiske og andre usmagelige beskeder i indbakken på Instagram, og nu har Wright altså fået nok.

Derfor har han valgt at offentliggøre beskederne sammen med drengens Instagram-profil på Twitter.

“Jeg ved godt, at jeg bare skal lade være med at kigge på den slags beskeder, men de rammer mig bare så hårdt. Det er en dreng!!!,” skriver Wright i opsalget, som du kan se herunder.

Efter Wrights opslag har drengen selv modtaget en række vrede beskeder fra personer, der støtter Arsenal-legenden, og nu har han gjort sine profiler på sociale medier private og bedt folk om ikke at sende ham beskeder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transfers og -videoer, kan du gøre det via linket herunder: