• Nyhed

Arsenal-legende hylder Arteta: Klubben har en plan for første gang i årevis

Mikel Arteta, Arsenal
Getty Images
Annonce

Mikel Arteta har taget overskrifterne med to sejre på fire dage mod Liverpool og Manchester City, og Arsenal-legenden Paul Merson er begejstret

Det var ikke nogen let opgave, der ventede relativt uprøvede Mikel Arteta, da han tidligere på sæsonen tog over fra landsmanden Unai Emery i Arsenal. Men den tidligere Pep Guardiola-assistent har på imponerende vis fået sat skik på London-klubbens tomklædningsrum, og to sejre på fire dage over Liverpool og Manchester City vidner om spændende fremtidsperspektiver.

Den mener klublegenden Paul Merson, der ikke har set The Gunners så fokuserede længe, også.

“Arsenal har en plan. De går op og presser, når det er nødvendigt og lader være, når det ikke er. De spiller med høj energi og skaber kontraangreb som et hold,” skriver Merson ifølge Goal.

“Arteta har gjort et fuldstændigt fænomenalt stykke arbejde. Det er første gang i mange mange år, at jeg har set Arsenal have en plan.”

“Man City var klar i anden halvleg (kampen endte 2-0 til Arsenal, red.), men Arsenal tog chancen. Helt ærligt, så har han gjort det fremragende. Jeg kan ikke sige nok pæne ting om ham,” tilføjer Merson.

Med to runder tilbage af Premier League-sæsonen ligger Arsenal på 10.-pladsen og har fem point op til den sjetteplads, der giver adgang til Europa League. De kan imidlertid også kvalificere sig ved at slå Chelsea i FA Cup-finalen d. 1. august.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.