Maurizio Sarris job i Chelsea ser ud til at være i fare, og den tidligere stjernemålmand David Seaman har et overraskende bud på en mulig afløser

Der kan være store udskiftninger på vej i den blå del af London, hvor rygterne i denne uge går på en snarlig fyring til Chelsea-manager Maurizio Sarri. Italieneren har ikke leveret de forventede resultater, og det regnes langtfra som sikkert, at han får lov til at blive sæsonen ud.

De potentielle kandidater til at erstatte Sarri er mange, men den tidligere Arsenal-keeper David Seaman peger på en overraskende en af slagsen – franske Arsene Wenger. Den legendariske manager stoppede sidste sommer efter 22 år hos The Gunners, men Seaman tror, at han måske er klar til et nyt karrierekapitel.

“Arsene har altid sagt, at han ikke ville komme tilbage til Premier League på grund af hans kærlighed til Arsenal. At det ikke ville føles rigtigt at konkurrere med Arsenal. Men selvfølgelig heler tiden alle sår, og han kunne tænke: ‘Jeg vil tilbage og bevise en ting eller to'”, udtaler Seaman ifølge talkSPORT.

Journalist: Ancelotti glemmer ikke Arsenal-afvisning

Carlo Ancelotti var udpeget af Arséne Wenger som sin afløser, men fik som bekendt ikke jobbet

“Det ser ud til, at der snart kunne være en ledig stilling hos Chelsea. Det afhænger af de næste tre kampe, som er utroligt vigtige for Chelsea.”

“Han ville være fantastisk der, tror jeg. Han ville være fantastisk overalt, han er en strålende manager. Jeg ville elske at se ham tilbage, men jeg tror ikke, at det sker”, tilføjer den tidligere stjernemålmand.

Arsene Wenger har ikke trænet siden tiden i Arsenal, men har i løbet af sæsonen været rygtet til blandt andre Real Madrid og AC Milan.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her