Arsenal tog smal sejr hjemme mod Burnley

Arsenal v Stade Rennais - UEFA Europa League Round of 16: Second Leg

Arsenal tog sæsonens anden sejr i træk i Premier League, da det hjemme på Emirates blev til en 2-1-sejr over Burnley

Både Arsenal og Burnley trak sig sejrrigt ud af Premier League-sæsonens første opgør, og lørdag eftermiddag skulle de to hold forsøge at fortsætte den gode start.

Arsenal-manager Unai Emery gav debut til David Luiz i midterforsvaret. Tilbage fra bandetumulter var Sead Kolasinac, der tog plads på bænken, mens Mesut Özil fortsat var ude.

Burnley og Sean Dyche stillede op som man kunne forvente, blandt andet med sidste kamps dobbelte målscorer Ashley Barnes på top.

Burnley forsøgte fra kampens start at presse højt, men alligevel var det Gunners, der kom bedst fra start. Efter 12 minutter får en liggende Alexandre Lacazette sparket bolden i nettet efter en nedfaldsbold fra et hjørnespark.

Det var specielt, at Arsenal skulle åbne scoringen på en dødbold, da det ellers var Clarets primære våben. De var flere gange tæt på at komme på tavlen efter høje bolde i modstanderfeltet.

Love to hate: Premier League-topklubbernes mest hadede modstandere

Premier League er kendt for sine historiske rivaliseringer. Men hvilke af modstanderne hader topholdenes fans mest? Læs med og bliv klogere!

Arsenal var i gennem halvlegen farligst, og specielt en velspillende Dani Ceballos gjorde i flere omgange Burnley-spillerne rundtosset.

Med få minutter tilbage af 1. halvleg får Burnley dog udlignet. Teenageren Dwight McNeil trækker ind i banen fra venstre og sender en halvforkølet afslutning afsted. Den ender for fødderne af Barnes, som prikker bolden forbi Bernd Leno til 1-1.

Efter pausen bliver Arsenal-dominansen mere tydelig, og Burnley kommer til at stå dybere og dybere. Det udmunder sig i et par muligheder til hjemmeholdet. Efter godt en times spil erobrer Ceballos bolden på midten af banen. Den opsnapper Aubameyang, der fra kanten af feltet udplacerer Tom Pope i Burnley-målet. 2-1.

Dyches tropper overgav sig dog ikke. De truer stadig Arsenal på dødbolde og indlæg, men de kom ikke for alvor tæt på en udligning.

Det hele ender med en forholdsvis sikker 2-1-sejr til Arsenal, der nu er på maksimumpoint forud for et svært program med kampe mod Liverpool og Tottenham.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her