• Nyhed

AS erfarer: Zidane vil sælge fem stjerner denne sommer

Zinedine Zidane for Real Madrid
Getty Images
Annonce

Ifølge den spanske avis AS vil der til sommer ske en større oprydning i Real Madrid-truppen, hvor hele fem store spillere står for skud

Real Madrid er kendt for at være i besiddelse af et stjernespækket mandskab og har været det nærmest altid.

Det er dog ikke altid, at Kongeklubben kan få dem til at spille sammen, så det går op i en højere enhed, og de kan ikke alle sammen få den spilletid, som de ønsker.

Dette har træner Zinedine Zidane ifølge mediet AS måtte indse.

Mediet skriver nemlig i lørdagens avis, at den franske træner til sommer vil skille sig af med hele fem store navne.

Der er tale om den løntunge waliser Gareth Bale, colombianeren James Rodriguez, kantspilleren Lucas Vázquez, angriberen Mariano Díaz og veteranen Luka Modric.

Også den dyre angriber Luka Jovic’ fremtid er taget op til overvejelse, efter at han med sin opførsel og udtalelser under corona-karantænen har bragt sig i unåde i klubben.

Endnu intet er dog besluttet omkring den 22-årige serbiske skarpretter, som også på banen har haft det svært i denne sæson.