• Nyhed

AS kårer: Gravesen er blandt de største Real Madrid-flop i historien

Getty Images
Annonce

Den spanske avis AS har fundet en liste med de mest skuffende Real Madrid-indkøb i historien. Her er der blevet plads til Thomas Gravesen

Det kom som noget af en overraskelse, da Real Madrid i 2005 kunne præsentere danske Thomas Gravesen som ny spiller til midtbanen på deres stjernespækkede Galacticos-mandskab.

Alligevel gik han faktisk ind i startopstillingen fra dag ét og spillede en del kampe på holdet.

Den gik dog ikke i længden, og efter halvanden sæson, blev han sendt videre til Celtic i Skotland.

Nu har den spanske avis AS så fundet plads til ham på en lidt mindre prominent liste. Mediet har nemlig lavet en oversigt med de 34 største flopindkøb i Real Madrids historie, hvor Gravesen er på listen sammen med spillere som Jonathan Woodgate, Ze Roberto, Royston Drenthe og Fernando Gago.

Om Gravesen skriver avisen følgende:

“Han vil blive husket i Real Madrid for sin finte kaldet ‘Gravesinha’. Den gik ud på, at han med et sit vilde temperament slæber sig henad banen og viser modstanderen sine støvleknopper, som derfor bliver nødt til at flytte sig for ikke at blive ramt. Herefter tager danskeren bolden spiller videre. Han tilbragte halvandet år i klubben, som han forlod efter et skænderi med Robinho.”

Du kan se den såkaldte “Gravesinha” i videoen herunder.