• Udtalelse

Assistenten roser tysk komet: Han minder om Zidane

Kai Havertz, Bayer Leverkusen
Getty Images
Annonce

Kai Havertz har imponeret alt og alle i denne sæson, og Leverkusen-assistenten Marcel Daum ser flere ligheder mellem ham og Zidane

I en alder af blot 20 år har Kai Havertz allerede fået sit gennembrud i den tyske Bundesliga. I 26 kampe har han scoret 11 mål og lavet 5 assists.

En ganske imponerende statistik for et hold i midten af rækken, og hvis man spørger assistenttræner, Marcel Daum, er der visse ligheder mellem Havertz og Zinedine Zidane.

“Hvis du ser ham spille, fortæller det dig alt. For mig har han Zidanes elegance. Hvis du ser hans bevægelser, er han meget elegant. Han er altid rolig, og han har gode evner i pasningsspillet,” siger Daum ifølge goal.com.

Flere europæiske storklubber har angiveligt allerede haft følerne ude efter Havertz og Daum spår da også det tyske stortalent en stor fremtid.

“Han er en fantastisk spiller. Han scorer mål, han er god i luftspillet og så er han temmlig hurtig. Det er op til ham selv, hvor langt han kan nå.”

Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at han bliver den bedste tyske fodboldspiller nogensinde, men han har et stort talent, og der er ingen begrænsninger. Han udviser tegn af Zidane;” siger Daum.

Du kan se Havertz i aktion i videoen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.