• Transfer

Atalanta køber colombiansk bomber fri

Duvan Zapata, Atalanta
Getty Images
Annonce

Atalanta meddeler, at man har købt Duván Zapata, som siden sommeren 2018 har været lejet i Sampdoria

Det kan være en god idé at inkludere en købsoption i en lejeaftale. Det kan Atalanta givetvis bekræfte, efter de fredag har udnyttet en til at købe Duván Zapata fri.

Colombianeren har efterhånden tilbragt halvandet år som lejesvend i Atalanta, der i 2018 hentede ham i Sampdoria.

Det har været en udpræget succes, da Zapata i den forgangne sæson garnede hele 28 gange i 48 kampe.

Ifølge Transfermarkt betalte man Sampdoria godt 100 millioner i forbindelse med lejeaftalen, og nu har man eftersigende købt topscoreren fri for yderligere 90 millioner.

Zapata har i denne sæson sparket 7 mål i kassen i 11 kampe.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.