• Nyhed

Atalanta lufter europæiske drømme med sejr over Parma

Annonce

Atalanta rækker ud efter de europæiske pladser i Serie A med sejr over Parma ude

Atalanta er stadig med i kampen om de sjove placeringer i Italien, og de styrkede et europæisk kandidatur med en sejr over Parma ude i dag.

Det var dog hjemmeholdet, der kom foran, da Matteo Scozzarella tacklede Gervinho fri midt på Atalantas banehalvdel.

Han løb ned og scorede sikkert efter otte minutter. Atalanta udlignede et kvarter senere. Papu Gomez stak Mario Pasalic fri i højre side af feltet, han tog et skarpt træk ind i banen og sendte med ydersiden bolden i nettet ved nærmeste stolpe.

Et kvarter før tid kom så forløsningen for gæsterne. Timothy Castagne blev spillet fri i højre side, og hans cutback-aflevering blev sendt i nettet af Duvan Zapata til 2-1.

Selvsamme Zapata var on fire og fik også banket målet ind til slutresultatet 3-1.

Atalanta er nummer fem, mens Parma er nummer 11.

Loading