Atleticos træner Diego Simeone afslører, at han en dag med sikkerhed vil vende tilbage til Inter, selvom han lige nu nyder livet i Madrid

På det seneste har der været forlydender om, at Inter vil hente Diego Simeone til Milano, når hans kontrakt med Atletico Madrid udløber efter næste sæson. Og argentineren, som spillede to år for klubben i 1990’erne, er ikke bestemt afvisende over for at vende tilbage til Inter i den italienske Serie A.

“Jeg tager hver dag roligt. Jeg har stadig et år tilbage af min kontrakt med Atletico, og tingene går godt. Jeg har allerede været meget klar omkring dette 2.000 gange, om min mulige tilbagevenden til Inter,” siger Simeone til Football Italia via Radio Anch’io Sport og tilføjer:

“Der er ikke behov for at sige andet, end at det helt sikkert kommer til at ske en dag.”

Liverpool-manager: Det er min skyld, at Salah ikke har scoret flere mål

Liverpool-træneren Jurgen Klopp siger, at den egyptiske superstjerne Mohamed Salah vil have scoret mange flere mål, hvis han ikke havde sat ham på højrekant

Den tidligere ankermand husker med glæde tilbage på årene i Serie A.

“Lazio og Inter efterlod mig med nogle storartede minder, så jeg ønsker dem det bedste. Jeg håber, at jeg kan fortsætte på den samme linje, som Atletico har været på gennem 12 til 13 år,” siger Simeone og tilføjer:

“Ens klub bestemmer ens stil. Klubben har en historie, som skal respekteres, og det gør vi. Juventus, Inter, Barcelona, Atletico Madrid og Bilbao. De har alle deres egen personlighed. Ud fra det vil spillerne have deres egen stil.”

Atletico Madrid indtager tredjepladsen i den spanske La Liga med 31 point efter 16 runder. Dermed har klubben tre point op til Barcelona på førstepladsen i tabellen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her