• Transfer

Avis: AGF afviste tysk bud på profil

Vejle Boldklub vs AGF Aarhus - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

Ifølge B.T. har AGF afvist et bud på Casper Højer fra tyske Hannover, mens flere andre udenlandske klubber også skulle holde øje med venstrebacken

Den netop overståede Superliga-sæson har været en stor succes for AGF, der for første gang i 23 år fik en medalje om halsen.

Derfor kan man roligt forvente interesse i flere af klubbens profiler, og den måske største er allerede sendt videre i karrieren, da Mustapha Bundu har skrevet kontrakt med Anderlecht.

Nu kan turen måske også komme til Casper Højer, da B.T. beretter om stor interesse for den 25-årige venstreback.

Ifølge avisen er der endda også kommet et bud på Højer fra den tyske 2. Bundesliga-klub Hannover 96, men AGF valgte efter sigende at afvise buddet, da økonomien ikke var i orden.

Klubbens ledelse kan dog godt forvente flere tilnærmelser i løbet af sommeren, da der meldes om interesse fra vid og fjern, heriblandt Parma, Standard Liege og et par Bundesliga-klubber.

Casper Højer er værdisat til 15 millioner kroner på hjemmesiden Transfermarkt.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.