• Transfer

Avis: Ajax ser ud til at løbe med FCN-stjerne

Mohammed Kudus, FC Nordsjælland
Getty Images
Annonce

Mohammed Kudus ligner en mand, der er på vej videre fra FC Nordsjælland, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger kan næste stop meget vel være Ajax

FC Nordsjællands 19-årige midtbanekomet Mohammed Kudus har funklet i Superligaen i denne sæson, og flere store, europæiske klubber er i den seneste tid blevet kædet sammen med ghaneseren.

Et sommerskifte tyder desuden på at være på trapperne, idet profilen har været henvist til bænken i FC Nordsjællands seneste kampe.

Ifølge Ekstra Bladet fører den hollandske topklub Ajax i øjeblikket an i kampen om Kudus’ underskrift.

Det er angiveligt klubbens danske scout John Steen Olsen, som i flere omgange har været i Danmark for at se Kudus spille, som har anbefalet at rykke på FC Nordsjælland-spilleren.

Også Everton og Borussia Mönchengladbach er efter sigende interesserede, men selvom et skifte til Premier League uden tvivl frister, så ønsker den 19-årige ghaneser frem for alt at finde en klub, hvor han kan regne med at få spilletid fra første fløjt.

Det er der uden tvivl bedre mulighed for i Ajax, som er kendt for at give unge spillere chancen for senere hen at sælge dem videre til nogle af de helt tunge drenge i europæisk fodbold, hvilket både Kudus og FC Nordsjælland vil kun profitere af på længere sigt.

Interessen fra udlandet er nok ikke blevet mindre, efter Kudus for en måneds tid siden blev nomineret til Golden Boy. Det kan du læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.