• Transfer

Officielt: Ankersen tager hjem til Esbjerg

Jakob Ankersen AGF
Getty Images
Annonce

Forleden udløb Jakob Ankersens kontrakt med AGF, og nu meddeler Esbjerg, at man har hentet spilleren hjem til det vestjyske

Jakob Ankersens karriere tog for alvor fart i Esbjerg, og nu vender han hjem til det vestjyske efter tre år i AGF.

Det meddeler Esbjerg på deres Twitter-profil.

Kantspillerens kontrakt med AGF udløb forleden efter flere fejlslagne forhandlinger om en forlængelse.

Derfor henter Esbjerg Ankersen kvit og frit. I første omgang skal den 29-årige vestjyde gøre sit for, at klubben rykker op i Superligaen igen efter sidste sæsons nedrykning.

Og den opgave glæder den nye Esbjerg-spiller sig til.

“EfB er min klub, og jeg har altid ønsket at komme tilbage og spille, hvor det hele startede, så jeg er selvsagt glad for, at det er lykkes. Når det så er sagt, stiller jeg mig ikke tilfreds med blot at være hjemme igen, og sammen skal vi være ambitiøse omkring den kommende sæson,” udtaler han til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Jeg er igennem mine samtaler med Jimmi blevet forelagt et godt projekt, som jeg kan se mig selv i, og jeg tror fuldt og fast på, at vi kan få EfB tilbage i Superligaen, hvis vi arbejder koncentreret som en enhed. For mit vedkommende vil jeg gøre alt for at bidrage med mål og assists.”

Ankersen har skrevet under på en treårig aftale med Esbjerg.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.