• Nyhed

Avis: Favre har forbudt Dortmund-spillerne at give håndtryk

Borussia Dortmund Training Session and Press Conference
Getty Images
Annonce

Ifølge det tyske medie Bild, har Borussia Dortmund-træner Lucien Favre gjort det forbudt at give håndtryk, da der florerer influenza i truppen

Borussia Dortmund har i de seneste kampe måtte undvære flere spillere, da der angiveligt florerer influenza i truppen.

En af de smittede er anfører Marco Reus, som sad over i Champions League-opgøret mod Inter, mens han var tvivlsom mod Schalke 04.

Holdets træner Lucien Favre har nu taget konsekvensen af dette og har ifølge den tyske avis Bild forbudt spillerne på holdet at give håndtryk til hinanden eller på anden måde have kropslig kontakt.

Dortmund har haft meget svært ved at finde formen på det seneste og har kun vundet en enkelt af de seneste fem Bundesliga-kampe, mens de også måtte se sig besejret med 0-2 i kampen mod Inter.

Næste opgave for Die Borussen er i morgen, hvor de møder Borussia Mönchengladbach i anden runde af den tyske DFB Pokal.

Kampen spilles hjemme på Signal Iduna Park og fløjtes i gang kl. 20.45.