• Transfer

Avis: Glemt Barcelona-tyrker tæt på hjemkomst

Real Betis Balompie v FC Barcelona - La Liga
Getty Images
Annonce

Arda Turan er vendt tilbage til Barcelona efter et lejeophold i Basaksehir, men fremtiden ser ud til at ligge i hjerteklubben Galatasaray

Tiden i FC Barcelona har næppe været, hvad Arda Turan havde forestillet sig, da han skiftede fra Atletico Madrid tilbage i 2015.

Tyrkeren formåede ikke at tilspille sig en væsentlig rolle i storklubben, og de seneste to sæsoner er derfor blevet brugt på leje i hjemlandets Basaksehir.

Den lejeaftale er dog netop afsluttet, og teknisk set er Turan i øjeblikket Barcelona-spiller, men ikke meget tyder på, at der kommer flere spilminutter på Camp Nou.

Mest sandsynligt er det, at midtbanespilleren ender med et skifte til Galatasasray, hvor gennembruddet kom, inden turen gik til Spanien.

Ifølge AS er der forhandlinger i gang mellem klubberne, og et skifte skulle være på plads inden for de kommende dage.

Skiftet til Istanbul-rivalerne fra Basaksehir er dog ikke faldet i god jord hos ungdomsklubbens ultra-grupperinger, men de skulle dog være klar til at tage imod Turan igen.

Træner Fatih Terim har også åbent været ude og byde den tidligere stjerne velkommen tilbage i folden.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.