• Transfer

Avis: Pogba ser ud til at blive på Old Trafford

Paul Pogba, Manchester United
Getty Images
Annonce

Det er ikke fordi, interessen ikke er der for Paul Pogba, men de klubber, som har været nævnt på rygtebasis, er ikke interesserede i at betale prisen

Skader har gjort, at Paul Pogba blot har spillet syv kampe for Manchester United i denne sæson, men skal De Røde Djævle af med den franske midtbanespiller, forlanger man alligevel et højt beløb – rigtig højt endda.

The Idenpendent erfarer, at Manchester United har sat et prisskilt på midtbanespilleren på mere end 800 millioner kroner, og det vil interesserede klubber ikke imødegå. Pengene er der simpelthen ikke.

Real Madrid og Pogbas tidligere klub Juventus har været nævnt som klubber med interesse for den flamboyante midtbanespiller, men de to sværvægtere vil ikke imødegå Manchester Uniteds høje prisskilt.

En anden udfordring er corona-krisen, og de økonomiske kvaler den fører med sig. Det virker ikke sandsynligt, at en klub vil bruge 800 millioner på en enkelt forstærkning. Senest har Juventus meldt ud, at spillertruppen og trænerstaben er gået med til et lønstop fra marts til og med juni.

Dermed ser det ud til, at Paul Pogba bliver i Manchester United.