Avis: Real Madrid vil hente Ajax-stjerne næste år

Donny van de Beek for Ajax

I følge en spansk avis vil Real Madrid vende stærkt tilbage næste sommer, efter de i år mislykkedes med at hente Ajax-profilen Donny van de Beek

Da Zinedine Zidane tidligere på året vendte tilbage til Real Madrid, havde franskmanden en række krav, der skulle opfyldes.

Et af dem var, at Paul Pogba skulle hentes, men det var en mission, som det aldrig lykkedes kongeklubben at gennemføre.

I stedet kastede man sig over hollandske Donny van de Beek, som var med til at spille Ajax helt frem til semifinalen i Champions League, hvor man led et sent nederlag til Tottenham.

Oddsene styrtdykker: Denne træner er favorit til at overtage i Real Madrid

Her får du en oversige over, hvem der ifølge bookmakeren Betfair er favoritter til at overtage trænerposten fra Zinedine Zidane i Real Madrid

Zidane måtte dog også se den handel gå ham næsen forbi, og det endte med, at Real Madrid slet ikke fik forstærket midtbanen udover James Rodríguez, der kom tilbage fra en lejeaftale.

I sidste ende stillede man sig tilfreds med at lade 22-årige van de Beek blive en sæson mere i Ajax, men næste sommer vil man i følge avisen AS vende stærkt tilbage efter midtbanespilleren.

Man regner med en pris i omegnen af 320 millioner kroner for at købe hollænderen fri.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her