• Nyhed

AZ vil have Ajax’ CL-plads – forbund siger nej

Ajax
Getty Images
Annonce

Den hollandske Æresdivision blev afblæst med Ajax som vinder, og dermed tager storklubben den direkte plads til Champions Leagues gruppespil

Tidligere i corona-pausen valgte man i Holland, ligesom i Frankrig og Belgien, at droppe indeværende fodboldsæson, og det betød, at den aktuelle stilling blev fastfrosset.

Dermed kunne Ajax føje endnu et mesterskab til samlingen, da man slog AZ Alkmaar på bedre målscorer, efter begge klubber var endt på 56 point for 25 kampe.

Førstepladsen i Holland giver samtidig en direkte billet til næste sæsons gruppespil i Champions League, hvilket Ajax også kunne glæde sig over, men ifølge Voetbal International er det ikke noget, man vil acceptere hos AZ.

Her mener man ikke, at målscoreren er det bedste måleudstyr, da man faktisk formåede at slå de nykårede mestre både ude og hjemme – henholdsvis 2-0 og 1-0.

Derfor har man indsendt en klage til UEFA i håb om at modtage støtte i appellen, selvom det europæiske fodboldforbund tidligere har meldt ud, at man vil overlade disse beslutninger til de nationale forbund.

AZ ser da heller ikke ud til at få noget ud af bestræbelserne, da det hollandske fodboldforbund (KNVB) ikke kommer til at ændre holdning. Det fortæller en talsmand til nyhedsmediet NOS ifølge voetbalprimeur.nl.

Dermed må sæsonens store overraskelse formentlig tage til takke med at skulle en tur gennem kvalifikationsrunderne for en plads i det forjættede Champions League-land.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.