Bale har truffet sin beslutning om fremtiden

Real Madrids Gareth Bale er i flere omgange blevet rygtet på vej væk fra den spanske storklub, men en handel er det ikke blevet til, og nu vil waliseren blive

Real Madrid og Gareth Bale var tidligere på sommeren millimeter fra at blive enige med den kinesiske klub Jiangsu Suning, men til allersidst skrinlagde den spanske hovedstadsklubben handlen.

Derfor er waliseren stadig at finde i klubben, og selvom både Bayern München og Tottenham stadig holder et vågent øje med offensivspilleren, tyder intet på, at en transfer venter lige om hjørnet.

Det skyldes dog ikke Real Madrid, som meget gerne vil af med spilleren, og som ifølge Daily Mail har forsøgt at lade ham indgå i en byttehandel med PSG’s Neymar, dog uden held.

Medie: Real Madrid afgiver nyt bud på Eriksen

Ifølge The Sun er Real Madrid stadig interesserede i Christian Eriksen, som de angiveligt vil byde 450 millioner kroner på, inden transfervinduet lukker

Waliseren har nemlig ikke travlt med at komme af sted, da han angiveligt tjener mere end fire millioner kroner om ugen med sin nuværende kontrakt.

Ifølge mediet ser Bale i øjeblikket to muligheder for sig. Enten bliver han i Real Madrid, indtil det kinesiske transfermarked igen åbner, så et skifte til Jiangsu Suning igen kan komme på tale, eller også venter han på, at Zinedine Zidane bliver erstattet som cheftræner.

Uanset hvad tyder alt altså på, at Bale forbliver i Real Madrid.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her