Bale holder Wales’ EM-drømme i live mod Kroatien

Wales vs. Croatia

Gareth Bale udlignede til 1-1, men Wales kunne ikke score sejrsmålet mod Kroatien. Dermed skal det hele afgøres i de sidste to spillerunder

Kroatien kunne kvalificere sig til EM med en udesejr mod Wales søndag aften, hvorimod hjemmeholdet skulle bruge tre point for at holde deres turneringsdrømme i live.

Det hele startede klart bedst for kroaterne, der kun skulle bruge otte minutter på at bringe sig foran. Nikola Vladic sendte et listigt skud på tværs af målet, og via stolpen listede bolden ind bag Wayne Hennessey.

Mastodonterne Tyskland og Holland booker EM-billetter

Tyskland vandt hjemme over Hviderusland, mens Holland spillede uafgjort ude mod Nordirland

Wales kom godt igen, men havde svært ved at blive farlige. Det ændrede sig dog i halvlegens overtid, hvor Ben Davies vandt bolden tæt på det kroatiske felt og slap Gareth Bale løs i det kroatiske felt. Stjernen driblede fri af den halsende forsvarsspiller og sendte sikkert udligningen hårdt i nettet.

Wales jagtede sejren i anden halvleg, men det var ikke svært at se, at de kroatiske spillere en for en var hjemmeholdets overlegne. Derfor endte opgøret 1-1. Det resultat betyder, at Kroatien kan spille sig videre ved at slå Slovakiet på hjemmebane i sidste gruppekamp. Wales står også med udmærkede kort på hånden, hvis de formår at slå Azerbaijan og Ungarn i deres sidste to kampe.

I gruppe C fulgte Tyskland op på Hollands sejr tidligere på aftenen med en 3-0 sejr ude mod Estland. Emre Can gjorde det ellers svært for Die Mannschaft med et direkte rødt kort efter et kvarter, men to scoringer af Ilkay Gündogan og et enkelt mål af Timo Werner i anden halvleg reddede Joachim Löws hold. I gruppe G spillede Polen sig til endnu en EM-slutrunde ved at slå Makedonien med 2-0.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her