• Nyhed

Banggaard med i uafgjort mod mestrene

Annonce

Patrick Banggaard var med for Roda, da de fik uafgjort mod mestrene fra PSV Eindhoven her til aften

Den tidligere FCM´er Patrick Banggaard var med i hele kampen, da Roda Kerkrade her til aften spillede 2-2 med PSV Eindhoven, som blev mestre i weekenden.

John Vansteenkiste gjorde det til 1-0 for Roda, men stortalentet Hirving Lozano udlignede. I anden omgang gjorde Simon Gustafsson det til 2-1 til hjemmeholdet, men mestrene gav sig ikke, og Jorrit Hendrix fik udlignet med fire minutter igen.

I en anden af de tidlige kampe vandt AZ Alkmaar med 4-3 over Vitesse i en underholdende kamp, hvor Alireza Jahanbakhsh scorede tre gange og havde en assist for hjemmeholdet.

Lige nu spiller Feyenoord med Nicolai Jørgensen på bænken fra start.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.