• Udtalelse

Barcelona-emne beæret af rygter om skifte

Loren Morón, Real Betis
Getty Images
Annonce

Real Betis-angriberen Loren Morón er meget glad for at være sat i forbindelse med FC Barcelona, som han kalder verdens bedste hold

Hvis ikke den langvarige skade til Luis Suárez har fået Barcelona til at kigge på en ny angriber, har den nylige skade til Ousmane Dembélé formentlig.

Begge spillere ser ud til at misse det meste af foråret, og det efterlader catalanerne særdeles tyndt besatte på de offensive positioner.

Selvom transfervinduet lukkede i sidste uge, er der dog stadig mulighed for at hente en erstatning via et smuthul i reglementet, der giver spanske klubber lov til at købe ind hos en anden spansk klub, hvis en spiller bliver skadet i minimum fem måneder.

Et af emnerne, der tales om i medierne, er Loren Morón fra Real Betis, og det er da også en historie den 26-årige angriber har hørt om.

“Selvfølgelig har jeg hørt om det. Det er naturligvis en stor glæde. Jeg ved godt, de kan hente en spiller på grund af skaden til Dembélé, men den slags ting tager min agent sig af. Det er det bedst hold i verden, de har den bedste spiller i verden, og kun fremtiden vil afgøre, hvad der kommer til at ske,” fortæller Morón ifølge AS.

Spanieren afviser samtidig også, at Barcelona-manager Quique Setién, der har en fortid i Betis, skulle have taget kontakt.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.