• Transfer

Barcelona forhandler om at hente stortalent hjem fra Manchester City

Eric Garcia, Manchester City
Getty Images
Annonce

Eric Garcia har imponeret i Manchester City, og nu vil Barcelona have det tidligere La Masia-talent hjem til Camp Nou

I to kampe siden Premier Leagues genstart har den unge midtstopper Eric Garcia været med til at slå Arsenal og Liverpool med samlet 7-0. Og den imponerende form har været med til at overbevise FC Barcelona om, at det er på tide at få Garcia hjem til Camp Nou.

Spanierens kontrakt med Manchester City udløber næste sommer, men ifølge lokalmediet Sport skulle Barcelona allerede have henvendt sig hos sidste sæsons engelske mestre og fortalt, at de har intentioner om at hente Garcia.

Da man i Premier League-klubben ikke er sikre på, at forsvarsspilleren har intentioner om at forlænge sin kontakt, skulle City efter sigende have svaret Barcelona tilbage, at de er klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet.

Eric Garcia er formet på Barcelonas berømte La Masia-akademi, men skiftede til Manchester City tilbage i 2017. Siden hen er det blevet til 16 optrædener under Pep Guardiola.

  

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.