Barcelona-legender bekymrede over muligt Griezmann-køb

Barcelona flirter angiveligt en hel del med Antoine Griezmann, men det bekymrer flere Barcelona-koryfæer, som ser tegning til Coutinho-gentagelse

Sidste sommer jagtede Barcelona Antoine Griezmann i Atletico Madrid, men det blev aldrig til et skifte for angriberen, som til gengæld kunne glæde sig over at blive verdensmester med Frankrig.

Men nu blusser rygterne igen op, og denne gang kunne der sagtens være noget om snakken, for franskmanden meldte for få dage siden ud, at han i hvert fald forlader Atletico Madrid til sommer.

Men flere af Barcelonas tidligere spillere advarer mod at sprænge banken for at hente Griezmann

“Som fodboldspiller har han kvalitet, men jeg kan ikke lide alt det, der skete sidste år om, hvorvidt han blev eller smuttede,” udtaler Carles Rexach til Marca og tilføjer:

“Jeg tror på, at toget nogle gange kommer, og hvis du ikke springer på det, er det kørt.”

Top 10: De vildeste transferrygter den seneste uge

Sommerens transfermarked står for døren, og derfor vrimler det allerede med rygter om forskellige spillere. Her får du et overblik over de 10 vildeste den seneste uge

Også Juan Manuel Asensi er loren ved tanken om Griezmann i Barcelona.

“Som målscorer er der ingen tvivl om Griezmann. Det eneste, der bekymrer mig, er hans ego, fordi hvis han skifter, skal han spille sammen med andre egoer som Lionel Messi og Luis Suarez, og han kan ende som Philippe Coutinho,” lyder det fra Asensi.

Også Tente Sanchez er i tvivl om Griezmann passer ind, og om franskmanden overhovedet kommer til at spille.

“Hvad der bekymrer mig er, hvor han skal spille. Problemet er, at Messi spiller hans position, og Messi skal spille uanset hvad,” siger han.

Griezmann nåede at spille fem sæsoner i Atletico Madrid, men til sommer skifter han altså til en endnu unavngiven klub.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her