• Udtalelse

Barcelona-stjerne er konstant bange: Som et mareridt, der bliver værre og værre

Getty Images
Annonce

FC Barcelonas Arturo Vidal er utroligt bange for og ikke mindst trist over corona-pandemien, som er specielt slem i netop Spanien, hvor han bor

Spanien registrerede i går over 800 dødsfald forbundet med COVID-19, hvilket er det højeste antal på globalt plan.

I alt har nu over 10.000 personer mistet livet til virussen i Spanien, og dette er noget, der bekymrer FC Barcelona-stjernen Arturo Vidal voldsomt. Han kan slet ikke forstå, at det er virkelighed.

“Det har været så underligt bare at sidde derhjemme hver dag og se folk dø verden over. Det er forfærdeligt,” siger Vidal ifølge Marca og fortsætter:

“Jeg er konstant bange. Det er som et mareridt, der bliver værre og værre.”

“Jeg er utroligt trist over alt dette. Ingen ved, hvornår det vil få en ende. Jeg troede aldrig, at noget som dette kunne ske. Vi må bare sørge for at være der for hinanden og gøre alt, hvad vi kan.”

Den spanske La Liga er indtil videre suspenderet på ubestemt tid, men forventinger er, at den vil blive genoptaget og færdigspillet på et tidspunkt i maj.