• Udtalelse

Barcelona-træner: Selvfølgelig kan vi vinde La Liga

Quique Setién, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Quique Setien har endnu ikke mistet håbet om, at hans FC Barcelona-mandskab kan ende med at blive spanske mestre

Med bare fire kampe tilbage af sæsonen er FC Barcelona fire point efter Real Madrid i La Liga-tabellen.

Og med et, på papiret, nemt kampprogram for rivalerne i de resterende kampe kunne man fristes til at tro, at FC Barcelona allerede har kastet håndklædet i ringen.

Men det er ikke tilfældet. Klubbens cheftræner Quique Setien drømmer nemlig stadig om at snuppe guldet.

“Selvfølgelig kan vi stadig vinde La Liga. Matematikken fortæller os det. Vi skal blev ved med at håbe indtil sidste dag,” siger han ifølge Goal og fortsætter:

“Vi er nødt til at kigge på, hvad vi kan gøre. At vinde, skabe positive følelser og forbedre os. Og hvis ikke for denne sæson, så har alt, hvad vi gør nu, indflydelse på næste sæson.”

Real Madrid mangler at møde Alavés og Villarreal på hjemmebane samt Granada og Leganés på udebane.

FC Barcelona skal derimod op imod Espanyol og Osasuna på Camp Nou samt Valladolid og Alavés på udebane.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.