• Transfer

Beckham klar med stor pose penge til David Silva

Getty Images
Annonce

Inter Miami-ejeren er klar til at lokke Manchester City-spilleren til MLS med en stor kontrakt

Til sommer udløber David Silvas kontrakt med Manchester City, og han må forhandle frit med andre klubber. Den 34-årig spanier har spillet i klubben i mange år, men den tid kan lakke mod ende.

David Beckhams Inter Miami skulle være klar til at forsøge at lokke veteranen til klubben. Ifølge Daily Mail er han klar til at finde den store pengepung frem for at lokke Silva over Atlanten.

Manchester United-legenden ser spanieren som en fantastisk mentor for klubben unge spillere.

Miami har hentet en masse ukendte spillere til klubbens første sæson i MLS, og derfor vil Silva kunne pynte på holdet med sin store erfaring fra Manchester City. Til sidst vil spanieren også kunne sætte en ild under klubbens mange latinamerikanske fans.

Tidligere har der være forbindelse mellem Silva og Miami, men indtil videre er intet faldet på plads.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.