• Nyhed

Bekræftet: Son tager en tur i hæren

Tottenham Hotspur v Crystal Palace - Premier League
Getty Images
Annonce

Son Heung-mins agent fortæller til CNN, at Tottenham-stjernen vil bruge corona-pausen på at få overstået de obligatoriske tre uger i hæren

I Sydkorea er der obligatorisk værnepligt, men Tottenhams Son Heung-min slap for den store tur i hæren, da han var med til at vinde Asian Games i 2018.

Dermed fik offensivspilleren barberet værnepligten ned på tre uger, og den tørn vælger Son nu at tage, mens fodbolden alligevel ligger stille. Det bekræfter agenten Son Seung-hyuk til CNN.

27-årige Son skal undergå tre ugers militær grundtræning på øen Jeju, hvor landsholdsspilleren rejser til efter endt karantæne.

Den almindelige værnepligt i Sydkorea er på 21 måneder for alle mænd i alderen 18 til 35.

Tottenham har også selv bekræftet på sin hjemmeside.