• Transfer

Belgisk medie: Bubacarr Sanneh får lejekontrakt ophævet

Brondby IF vs FC Midtjylland - Danish Alka Superliga
Getty Images
Annonce

Ifølge det belgiske medie HLN er Bubacarr Sannehs tid i tyrkisk fodbold nu en saga blot. Den 25-årige stopper vender tilbage til Anderlecht

Bubacarr Sanneh skiftede i sommeren 2018 fra FC Midtjylland til Anderlecht for en pris på omkring 60 millioner kroner.

I første sæson blev det til 12 kampe, men præstationerne var ikke prangende nok, og i denne sæson har han været udlejet til tyrkiske Göztepe, men heller ikke her har Sanneh formået at slå igennem, og han har kun fået to kampe i den tyrkiske Süper Lig.

Dette er den 25-årige forsvarsspiller ikke tilfreds med, og han vil derfor søge nye græsgange. Ifølge det lokale Anderlecht-medie HLN har Sanneh nu fået sit ønske opfyldt, og lejekontrakten er blevet ophævet.

Anderlecht har dog ingen planer om at benytte ham, og derfor vil det med stor sandsynlig blive til enten et salg eller et nyt lejeophold.

Superliga-klubben Brøndby IF har tidligere været kædet sammen med Sanneh, og ifølge samme medie er denne interesse stadig intakt.

Du kan se video med nogle highlights fra stopperens karriere i Tweetet herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.