Benitez: Har nu nogle der både kan score og lave assists

Newcastle har på transfervinduets sidste dag hentet offensivspilleren Miguel Almiron til klubben til stor glæde for manager Rafael Benitez

Newcastle kæmper hårdt i de nederste regioner af Premier League-tabellen for at undgå nedrykning, og i kampen for det har man i dag hentet paraguayanske Miguel Almiron til klubben fra MLS og Atlanta United. Han har angiveligt kostet omkring 200 millioner kr., og det er en handel, manager Rafael Benitez er meget tilfreds med:

“Vi har fulgt Miguel Almiron gennem et stykke tid, og vi så en spiller med noget fart og som kan spille bag en angriber. Vi har nu nogle der både kan score og lave assists,” siger Benitez til klubbens hjemmeside.

“Vi ved, at MLS er en anden udfordring end Premier League, men han har potentialet til at gøre de ting vi forventer og har behov for.”

Ung dansker klar på sin chance i Newcastle

Den 19-årige Elias Fritjof Sørensen har gjort det fremragende for Newcastles' reservehold, og det åbner op for nye muligheder for angriberen

“Ved at tale med knægten kan man mærke, at han er enormt fokuseret og brænder for at gøre det godt. Han vil gerne være succesfuld og han vil gerne hjælpe holdet, score mål og lægge op, hvis det er muligt.”

“Hans spil i MLS har været virkelig godt og han har været en af de bedste i år, så forhåbentlig kan han give lidt mere konkurrence og mere kvalitet på den sidste tredjedel,” slutter manageren.

Almiron har fået en aftale gældende til sommeren 2024.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her