• Reaktion

Berggreen åbner døren på klem for Twente

Getty Images
Annonce

Den danske angriber Emil Berggreen blev forleden rygtet færdig i Twente af et hollandsk medie, men et exit er endnu ikke afgjort, siger hovedpersonen selv

Tirsdag skrev det hollandske medie Tubantia, at Emil Berggreen var færdig i Twente efter et enkelt år i klubben.

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Det skriver den tidligere U21-lnadsholdsangriber på sin Instagram-profil.

“For en måned siden, da Twente ikke havde nogen trænerstab, udløb min kontrakt. Det er ikke noget nyt, at klausulen ikke blev udnyttet, men det betyder ikke nødvendigvis, at vores veje skilles,” skriver han og fortsætter:

“Den nye trænerstab har tilbudt mig at starte preseason med holdet for at lære hinanden bedre at kende. Hvis de vil beholde mig, kigger vi på det, hvis ikke vil jeg være i bedre form, end hvis jeg trænede i haven.”

Twente havde mulighed for at forlænge Berggreens kontrakt med et år yderligere, men den klausul udløb tidligere på året, som angriberen også nævner.

I Danmark har Berggreen tidligere repræsenteret Brønshøj og Hobro IK, ligesom han har spillet en håndfuld U21-landskampe.

Har du endnu ikke downloadet ronaldo.com-appen, hvor du kan læse de seneste fodboldnyheder og se de fedeste videoer fra både ind- og udland, kan du gøre det via linket herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.