Bestyrelsesmøde i Randers FC: Ingen er fredet

Et planlagt bestyrelsesmøde på tirsdag har taget en dramatisk drejning efter nye udtalelser fra Randers FC’s bestyrelsesformand Per Hastrup.

Randers FC har fået en forfærdelig start på Superligaen, hvor det endnu ikke er blevet til en sejr. I weekenden tabte de til oprykkerne fra Helsingør, og nu har bestyrelsen fået nok. Det planlagte bestyrelsesmøde på tirsdag har, efter weekendens kamp, fået en ny dagsorden, som nu udelukkende består af at evaluere den sportslige situation i klubben.

Per Hastrup var alt andet end tilfreds efter weekendens nederlag. Han mente ellers, at klubben var ved at få vendt skuden efter kampene mod Brøndby og Silkeborg.

– Jeg synes ellers, at vi så nogle positive tendenser i forhold til indstilling både mod Brøndby og Silkeborg, men mod Helsingør lignede det en flok skræmte hunde, der var bange for at vinde. Der var ikke en eneste, som præsterede på det niveau, de burde, siger Per Hastrup til Randers Amtsavis.

Olafur Kristjanssons fremtid vil med stor sandsynlighed blive afgjort, men Per Hastrup understreger at det ikke kun er cheftræneren der vil blive diskuteret.

Vendsyssel FF vs Randers FC - Danish Superliga

Randers FC åbner op om Conboy-sag: Han har præsteret på banen

Kevin Conboy er blevet svindlet for flere millioner kroner, men det har man ikke kunne mærke på banen. Det fortæller klubbens sportsdirektør

– Vi har et bestyrelsesmøde på tirsdag, hvor vi egentlig havde en række forskellige punkter, vi skulle drøfte. Men nu er der kun ét punkt, og det er evaluering af den sportslige situation. Det gælder ikke kun træneren. Det gælder alle med et sportsligt ansvar i klubben, og det gælder også bestyrelsen. Det er ikke os, der køber spillerne, men vi skal vurdere, om vi har været professionelle nok i vores sparring med organisationen, siger Per Hastrup.

Randers FC spiller tirsdag mod Agerbæk/Starup i DBUs Landspokalturnering. Om det bliver med Olafur Kristjansson på sidelinjen vides endnu ikke.

[konkurrencer]

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her