• Nyhed

Bizart VAR-mål, da Mainz slog Freiburg i bundkamp

Annonce

Den omstridte VAR-teknologi kom i den grad i centrum i Bundesligaens nedrykningsgyser mellem Mainz 05 og Freiburg. Efter sit pausefløjt dømte dommeren straffespark og genstartede kampen. Hjemmeholdet vandt 2-0 på samme straffespark

Mandag aften bød på en vaskeægte bundgyser i Tyskland, da Mainz 05 hjemme tog imod Freiburg. Mainz lå før kampen på 16.-pladsen i Bundesligaen, lige under nedrykningsstregen, med 27 point, mens Freiburg lå på 15.-pladsen med 30 point. Men det var teknologien, der kom i centrum, da VAR’s gengivelse på bizar vis aktion afgjorde kampen.

Dermed var der lagt op til en direkte duel om livsvigtige point i kampen om at blive i Tysklands bedste række.

Der kom dog ikke nogle mål i første halvleg, og selvom hjemmeholdet sad på kampen formåede de ikke at få brudt dødvandet.

Eller, sådan så det ud da dommer Guido Winkmann fløjtede til pause. Men så kom den altid kontroversielle VAR-teknologi i centrum. For på vej ned i omkædningsrummet så Winkmann en gengivelse af første havlegs sidste aktion, hvor Daniel Brosinskis skud ramte Marc-Oliver Kempfs hånd. Og bemærkelsesværdigt takserede Winkmann det til straffespark til Mainz og kaldte spillerne tilbage på banen for at genstarte halvlegen, så det kunne tages. Pablo de Blasis eksekverede sikkert og kunne sende Mainz til pause (igen) med en 1-0 føring.

Og de Blasis skulle også afgøre kampen i anden halvleg med et mere normalt mål. Men kun efter denne kamps standarder. Freiburgs målmand, Alexander Schwolow, valgte helt uforståeligt at spille bolden lige ud i Robin Quaison fødder, og Quaison kunne derfor lade de Blasis sparke bolden ind i et tomt mål. Et skud han i øvrigt var tæt på at misse, men bolden gik ind via stolpen.

Herefter kom der ikke flere skøre mål i kampen, og hjemmeholdet kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret. Maniz overhalede samtidig Freiburg og klatrede op på den rigtige side af nedrykningsstregen. Begge hold har 30 point med fire runder tilbage af sæsonen.

Den danske angriber Emil Berggreen sad på bænken hele kampen for Mainz 05.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.