Blamage: Skotland går helt ned ude mod Kazakhstan

Skotland fik en frygtelig start på EM-kvalen, da de i dag tabte hele 0-3 til Kazakhstan i gruppe I

Skotsk fodbold har ikke imponeret i en del år, og nu er de kommet ned i et hul, som det er svært at komme op ad.

I dag tabte de nemlig 0-3 til Kazakhstan, og det var første gang siden 2008, at østeuropæerne vinder en kvalkamp.

Allerede efter seks minutter sendte Alexander Merkel Yuri Pertsukh igennem med en lang aflevering bag det skotske forsvar. Pertsukh tog flot bolden ned med højre og bankede den op i nettaget med venstre.

Andy Robertson for Skotland

Liverpool-profil rasende over landskamp

Liverpool-spilleren Andy Robertson er tosset over Skotlands præstation i fredagens EM-kvalifikationskamp mod Rusland

Fire minutter senere var den gal igen. Islambek Kuat skar det skotske forsvar op med en knivskarp aflevering, og så kunne Yan Vorogovsky kaste sig frem og glide bolden ind.

Fem minutter efter pausen lukkede Kazakhstan så endegyldigt kampen, da Baktiyor Zaynutdinov på et flot hovedstød satte kuglen ind.

Senere i dag spiller Cypern mod San Marino, mens Belgien tager imod Rusland i gruppen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her