• Nyhed

Boateng fortryder vild ungdom: Jeg købte tre biler på én dag

Getty Images
Annonce

Kevin-Prince Boateng har nogle mærkværdige historier på CV’et, og han fortryder nu sine udskejelser som ung

Kevin-Prince Boateng var i mange år spået en stor fremtid i fodboldverdenen.

Udskejelser udenfor banen har dog ødelagt meget for den nu 32-årige angriber. Han brugte ganske enkelt for lidt tid på fodbolden, fortæller Boateng.

“Jeg var en idiot. Jeg havde talent, men jeg trænede så lidt som muligt – en time på banen. Jeg var den sidste, der ankom, og den første, der gik. Jeg var ude med mine venner i stedet,” siger Boateng til football-italia.com.

Mens timerne ikke blev brugt på træningsbanen, brugte den dengang unge stjerne sine penge på diverse goder.

“Jeg købte tre biler på én dag, da jeg var i Tottenham – en Lamborghini, end Hummer og en Cadillac,” siger Boateng og tilføjer:

“Jeg fortæller de unge, at de ikke kan købe sig til lykke. Jeg spillede ikke, jeg havde familieproblemer, og jeg var ude af truppen. Jeg ledte efter lykke i materielle ting. En bil gør dig lykkelig i en uge. Jeg købte tre, så jeg var lykkelig i tre uger.”

Kevin-Prince Boateng har blandt andet været forbi klubber som Tottenham, FC Barcelona, AC Milan og Dortmund. Han spiller nu i Fiorentina.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.