• Nyhed

Boilesen om mulig startplads: Ville være et dejligt punktum

Nicolai Boilesen, FC København
Getty Images
Annonce

FC Københavns Nicolai Boilesen er ved at være tilbage i fulde omdrejninger efter sin skade og håber på spilletid mod Istanbul Basaksehir onsdag aften

Sidste sommer pådrog Nicolai Boilesen sig en slem knæskade, som har holdt ham væk fra grønsværen i stort set hele sæsonen.

Nu er venstre backen dog på højkant igen, og onsdag håber han at få en rolle at spille, når FC København tager imod Istanbul Basaksehir i Europa Leagues ottendedelsfinale i Telia Parken.

“Hvis jeg spiller, betyder det, at det er første kamp i lang tid, at jeg spiller fra start. Det ville være rigtig dejligt og et punktum på en lang sæson. Nu må vi se. Jeg ved ikke endnu hvordan og hvorledes,” udtaler han ifølge BT og fortsætter:

“Men uanset hvad er det en fed kamp. Det er fedt at være med igen. Det er fedt at være med, hvor der er noget på spil for alvor i så stor en kamp, hvor vi kan kvalificere os til en kvartfinale. Det er ikke noget, man lige oplever hver dag i europæisk fodbold.”

FC København tabte det første opgør med 0-1 i Tyrkiet og har derfor stadig pæne muligheder for at spille sig videre til turneringen kvartfinale, hvor Manchester United efter alt at dømme venter.

Tror du, at Løverne formår at besejre Basaksehir onsdag, kan du benytte nedenstående tilbud fra Mr. Green, hvor du får hele odds 10 på en dansk sejr.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.