• Udtalelse

Braithwaite: Den ægte Ronaldo har altid været mit idol

Annonce

Martin Braithwaite har gennem det meste af sit liv set op til Ronaldo – Altså ham fra Brasilien

Brasilianske Ronaldo var forbi FC Barcelona i løbet af sin flotte karriere, og Martin Braithwaite er derfor trådt i fodsporene på sit største idol.

Den danske landsholdsspiller har nemlig set op til den ‘ægte’ Ronaldo i store dele af sit liv, og han har derfor fået meget inspiration fra ham.

Det fortæller Braithwaite i et interview med Soccerbible.

“Mit idol var altid den ægte Ronaldo. Han var speciel og en, jeg fulgte. Når jeg så ham spille, forestillede jeg mig at spille lige som ham. Han var mit idol, og da jeg var yngre, så jeg virkelig, virkelig op til ham,” siger Braithwaite.