• Kamp

Braithwaite med for Barcelona – uheldig stopper igen ude

FC Barcelona, Arthur Melo
Getty Images
Annonce

Martin Braithwaite er som altid med i truppen hos FC Barcelona, der til gengæld igen må undvære Samuel Umtiti

Der venter Barcelona en særdeles svær opgave søndag aften, hvor storklubben gæster formstærke Villarreal.

Den Gule Ubåd har vundet alle seks kampe siden La Liga-genstarten, og derfor er der brug for hele stjerneparaden, hvis det skal blive til sejr for Quique Setién og tropperne.

Det er der da også næsten, da kun Samuel Umtiti er gledet ud af truppen fra seneste kamp. Den franske midtstopper er igen blevet skadet og er lige nu i behandling.

Der er dog naturligvis genvalg til Martin Braithwaite, som ikke har fået en startplads siden kampen mod Sevilla midt i juni.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.