• Udtalelse

Braithwaite om Barca-skifte: Når du beder Gud om noget, så giver han dig det

Getty Images
Annonce

I et større interview med BT afslører Martin Braithwaite, at religion og Gud altid har spillet en stor rolle i hans liv

Danske Martin Braithwaite går uden tvivl stadig og kniber sig selv lidt i armen efter sit skifte fra bundklubben Leganes til mægtige FC Barcelona.

Angriberen er faktisk blot den femte dansker til at spille for den catalanske storklub.

Hovedpersonen selv mener ikke kun, at det er hans evner på fodboldbanen, der har fået ham til Barcelona. Også Gud har spillet en stor rolle.

“Når du tror på nogle ting dybt, og du beder om tingene fra Gud, så giver han dig det, fordi du er en af hans børn. Gud skal nok give dig, hvad end du vil have. Men du er nødt til at have en tro på tingene, og gør du det, er det ham, der bestemmer, hvad der kommer til at ske,” udtaler Braithwaite i et længere interview med BT og tilføjer:

“Det, der er sket for mig, er jo ikke normalt. I hvert fald ikke på denne måde.”

I interviewet fortæller angriberen også, at hans store tro på Gud stammer fra hans far, som er katolik.

FC Barcelona har udstyret danskeren med en kontrakt gældende frem til sommeren 2024.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.