• Udtalelse

Braithwaite om drømmedebut: Jeg er lykkelig

Martin Braithwaite, FC Barcelona
Annonce

Det var en glad Martin Braithwaite, der lørdag aften mødte pressen efter sin debut for FC Barcelona

Martin Braithwaite fik knap 20 minutter på banen, da FC Barcelona lørdag aften besejrede Eibar med 5-0 hjemme på Camp Nou.

Lionel Messi var med sine fire mål kampens helt store oplevelse. Den helt store historie fra den kamp var dog, at Martin Braithwaite fik knap 20 minutter på banen.

Den danske landsholdsspiller assisterede endda Messi på et af argentinerens mål. Han var kort tid efter også tæt på at score, men her scorede Arthur i stedet for på returbolden.

Man kan dog godt kalde det for en drømmedebut for danskeren, som efter kampen var jublende lykkelig.

“Jeg er meget glad på holdets vegne. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg er meget glad for mine nye fans, og jeg forsøgte at gøre mit bedste,” sagde Braithwaite ifølge Sport og fortsatte:

“Det er ikke nemt at score for Barcelona, men jeg var i det mindste i stand til at være med. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at score i fremtiden.”

FC Barcelona skal i næste weekend møde Real Madrid i La Liga.