• Udtalelse

Brasiliansk legende: Glem Ronaldo og Messi – Jeg er den bedste

Lionel Messi, Barcelona, og Cristiano Ronaldo, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Cristiano Ronaldo og Lionel Messi regnes af mange som de to bedste spillere i historien. Det er Pelé dog ikke ligefrem enig i

I løbet af de seneste 10 år har Cristiano Ronaldo og Lionel Messi været på toppen af fodboldverdenen. De har slået den ene rekord efter den anden, og mange betegner dem som de to bedste fodboldspillere nogensinde.

Brasilianske Pelé vandt i løbet af sin karriere tre VM-trofæer med Brasilien, ligesom han uofficielt scorede 1281 mål.

Han er derfor ikke i tvivl om, hvem der er den bedste spiller i historien – Det er han selv.

“Lige nu synes jeg Cristiano Ronaldo er den mest stabile spiller derude, men man må ikke glemme Messi,” siger Pelé ifølge Sky Sports og fortsætter:

”Det er et svært spørgsmål at besvare, jeg er blevet stillet mange gange. Vi må ikke glemme Zico og Ronaldinho. Folk taler altid om europæiske spillere som (Franz) Beckenbauer og (Johan) Cruyff.”

“Det er ikke min skyld, men jeg synes, jeg var bedre end dem alle. Der vil altid kun være én Pelé. Der kommer aldrig en som mig.”

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.