• Udtalelse

Brøndby-anfører har savnet duften af nyslået græs

Andreas Maxsø, Brøndby IF
Getty Images
Annonce

Andreas Maxsø er glad for at være tilbage på græs, efter en lang corona-pause på godt to måneder

Superliga-genopstarten nærmer sig for alvor, da der torsdag sættes gang i den første kamp siden marts, når AGF og Randers FC tørner sammen.

Brøndby IF og SønderjyskE må dog vente helt til tirsdag med at komme i aktion, men heldigvis har de blågule haft mulighed for at dufte til græsbanen i form af tre træningskampe.

Det er da også noget anfører Andreas Maxsø har savnet gevaldigt, hvilket han fortæller til DR Sporten.

“Jeg har sukket efter lugten, når man træder ind på stadion. Den her helt særlige duft af nyslået græs. Man kan bare fornemme, at der er noget ved atmosfæren. Det emmer af intensitet og minder mig om, at nu skal jeg lukke alt ude og fokusere,” lyder det fra Brøndby-kaptajnen.

Andreas Maxsø er med statsgaranti en af de elleve spillere, der får en startplads i tirsdagens opgør mod SønderjyskE, men ikke alle har imponeret lige meget i testkampene. Læs cheftræner Niels Frederiksen kommentarer herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.