• Udtalelse

Brøndby-chef: Vi jubler ikke over en fjerdeplads

Getty Images
Annonce

I Brøndby IF er man ikke ovenud lykkelig over en fjerdeplads. Det fastlår fodbolddirektør Carsten V. Jensen

Målsætningen var klar i Brøndby IF – Man skulle ende i top-3.

Det var for mange en meget optimistisk målsætning, når man samtidig sælger tre af sine største profiler i form af Hany Mukhtar, Kamil Wilczek og Dominik Kaiser.

Den blev heller ikke indfriet, idet Brøndby IF måtte nøjes med en fjerdeplads, og det jubler man bestemt ikke over i klubben.

“Der er ingen i Brøndby, som går rundt med armene over hovedet over en fjerdeplads. Det skal vi aldrig gøre, og det kommer vi aldrig til,” siger Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

Selvom man ikke ligefrem jubler over placeringen, er man dog alligevel nogenlunde tilfreds ude på Vestegnen.

“Men vi skal også være tilfredse, når der bliver leveret solidt, med de forudsætninger der er til rådighed. Og det er der blevet, vil jeg sige,” siger Carsten V. Jensen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.