• Reaktion

Brøndby-fighter: Vi dominerer FCK

Getty Images
Annonce

Kasper Fisker mener, at Brøndby var bedre end FC København, som så ganske trætte ud i slutningen af kampen ifølge midtbanemanden

Brøndby havde chancerne til at slå FC København i aftenens derby, men de blev misbrugt, mens Anis Ben Slimanes sene mål blev underkendt for offside.

Spørger man de blågules Kasper Fisker, kontrollerede vestegnskampen i store perioder.

“Da jeg kommer ind, lægger jeg mærke til, at vi er det klart bedste hold på banen og dominerer FCK. Jeg har aldrig på den måde set et FCK-hold være så flaget på kræfter. Stor cadeau til vores hold for at have kørt dem trætte,” udtaler han efter kampen til TV3+ og fortsætter:

“Jeg savner så, at vi vinder. En derby-sejr i Parken smager fandeme godt, og det er der nogle af dem dernede, der ikke ved endnu. Så jeg kunne rigtig godt have tænkt mig at vinde og vise den klasse. Men alt i alt en rigtig flot præstation.”

Rent personligt var Fisker også tilfreds med igen at få spilletid.

“Det var fedt. Jeg havde virkelig også håbet på at komme ind. Jeg fik også minutter i torsdags. Når man først smager lidt på, vil man gerne smage noget mere,” siger han.

Det uafgjorte resultat betyder, at Brøndby er hele syv point efter AGF på tredjepladsen i Superligaen, og derfor ser mulighederne for at få medaljer ganske små ud for Fisker og kompagni.

Du kan se hele interviewet med Fisker i videoen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.