• Udtalelse

Brøndby gør alt for at holde spillernes form ved lige

AaB Aalborg vs FC Nordsjalland - Danish Alka Superliga
Getty Images
Annonce

Hos Brøndby er man ikke bekymret for, at pausen vil betyde dårligere form hos spillerne, da de følger nøje med i deres træning

Corona-pausen har i den seneste måned betydet, at spillerne i ligaerne rundt omkring i verden selv står for træningen. Enkelte steder træner en håndfuld spillere dog fortsat sammen.

I Brøndby IF er man meget inde over spillernes træning. Det fortæller Carsten V. Jensen, som siger, at de jævnligt følger med i, hvordan det går.

“Vi gør, hvad vi kan for at fastholde spillernes grundform. Vi har trods perioden uden kampe fastholdt et stærkt træner-setup, så drengene får den bedst mulige support i en vanskelig periode. Spillerne holdes i gang, og træner-teamet har muligheden for at veksle mellem at guide spillernes selvtræning derhjemme eller træning i små grupper af fire-fem spillere på et stort, lukket træningsareal, naturligvis under de anvisninger der er givet af Divisionsforeningen og myndighederne,” siger ‘CV’ til klubbens hjemmeside.

Hvornår der kommer gang i Superligaen igen er endnu uvist.